Om os



Familieejet virksomhed i konstant vækst
Scandic Food A/S blev etableret i 1986, men har sine rødder tilbage til 1951, hvor Inga og Peter Christensen lagde grundstenene med fremstilling af småkager hjemme i privaten.
Scandic Food A/S er et datterselskab i Good Food Group koncernen, og i dag er det tredje generation i familien Christensen, som står for den daglige ledelse.
 
Virksomheden har over en årrække overtaget en række danske fødevarevirksomheder, og står i dag bl.a. bag disse varemærker: Svansø, Skælskør Frugtplantage, Vendelbo, Bigården, Danish Garden, m.fl.
 
Store Grundet Gods, i naturskønne omgivelser ved Vejle, danner i dag rammerne omkring virksomhedens hovedsæde, hvor alle de administrative funktioner varetages. Produktionen i Danmark er i dag fordelt således, at frugtbaserede produkter samt honning og ermoler fremstilles i Tårs ved Hjørring, mens saucer, condiments og specialiteter fremstilles i Nørre Åby på Fyn.
Produktionsenhederne fremstiller produkter under egne varemærker og tilbyder desuden produktion af private labels til detailkæderne.
 
Scandic Food A/S beskæftiger ca. 220 medarbejdere i Danmark, og den årlige omsætning beløber sig til ca. DKK 550 mio.

Kontrolrapport
Cookies